"Mine rødder"

Jeg kommer fra skovparken
min første lejlighed, der lå på bakken
Gik med mange rødder
Sammen spiste vi mange nødder

Men ej fløde ku' vi li'

Var den eneste hvide i blokken

Der gik blandt flokken....

Kim Larsen - Det er i dag et vejr

Kim Larsen

 

Det er i dag et vejr et solskinsvejr
oh søde vår, så er du atter nær
nu vil jeg glemme rent, at det var vinter
nu vil jeg gå og købe hyacinther
og bringe dem til en som jeg har kær

Hun købte af de hvide og de blå
hun købte af de smukkeste hun så
det er i dag et vejr og solen skinner
og om mig svæver lutter lyse minder
dem tar jeg med til den jeg tænker på

Hun kyssede dem alle hver i sær
hun bragte dem til den hun havde kær
min ven her kommer jeg med hyacinther
min ven nu glemmer vi at det var vinter
det er i dag et vejr et solskinsvejr!!!

Nu sad det unge par sikkert og så video!

Kære Flemming!

 Jeg håber du har det bedre efter din fars død, det var en god begravelse - men selvfølgelig meget sørgeligt.
Jeg vil nu fortælle dig hvordan jeg oplevede din fars død - jeg tror det vigtigt for dig du ved hvordan døden skete.

Simon indtog sin sidste medalje - pludselig gik der krampe i ham. Han sad der på stolen, med fråde om munden. Anne Grethe flippede helt ud, hun rendte fra hjørne til hjørne - hun var i panik!
Hun stod foran Simon - som sad i stolen med åbne øjne som tekopper, frådet om munden. Hans hud var kridt bleg - stendød var Simon!

Min søsters fødsel

12-05-10. kl. 11:45, fødte min søster en lille dreng på knap 3150 gram på Kolding sygehus. Husker, jeg sad i toget på vej hjem fra min eks-kæreste, da jeg pludselig fik et opkald fra min far - hans "lykgrædende" glæde strålede gennem telefonen, jeg vidste noget godt var sket for sjældent ringer han med sådan en glæde. Jeg spurgte efter et par sekunder, far? Hvorfor græder du? Thomas min dreng, jeg har en dejlig nyhed, din søster har født en lille dreng. Jeg sukkede dybt, efter et par sekunder gik det op for mig, hvad der var sket. Jeg råbte højt i toget - er jeg virkelig blevet onkel? Folk kiggede på mig med deres brede smil, de ønskede mig tillykke! Det sidste jeg fik sagt i telefonen til min far, "far ses om 20 minutter" - jeg havde pludselig stress på, skyndte mig at ringe til resten af familiemedlemmerne - de skulle høre den store nyhed! Da jeg ankom til Kolding banegård, kunne jeg mærke mit adrenalin pumpe - jeg skulle finde bussen, som kørte forbi Kolding sygehus, det kunne kun gå for stærkt.
Efter lidt tid ankom jeg til sygehuset, skyndte mig hen til receptionen - jeg var meget forpustet og kunne knap sige, hvilken stue jeg skulle på, så jeg tog et tungt vejrtræk - hvor ligger stue 42a? Min søster har lige født en dreng, hendes navn er Lotte Valdemar..
I det receptionisten skulle sige hvilken etage, var jeg allerede suset afsted - mit adrenalin var helt i top!
Jeg måtte op på 2. sal før jeg fandt 42a - da jeg fik øje på døren, hvor tallet 42a stod, gik det op for mig langt om længe, nu er jeg her! Inden jeg trådte ind, tog jeg endnu en dyb vejrtrækning..
Da jeg tog fat i håndtaget, kunne jeg mærke, hvor meget mit hjerte pumpede - det var nu jeg skulle se min lille smukke nevø. Da jeg åbnede døren op, kunne jeg se hele familien samlet ved sengen - de skyggede, min søster og min nyfødte nevø - min far gav mig et kæmpe kram, tillykke min søn nu skal du se din smukke nevø. Han hev mig nærmest hen til sengen. Da vi stod der foran min søster, som lå i sengen med barnet i armene, og jeg så hendes dejlige, flotte smil, blev jeg meget bevæget. Jeg var blevet onkel igen, det var et stort øjeblik i mit liv.

Gem et lille smil!

"Ehhh, Britta jeg har noget at fortælle dig, men det er lidt svært." "Mmm, hvad har du på hjertet - som du gerne vil fortælle mig." Hun så overrasket og en smule bleg ud. "Hvad vil du gerne fortælle mig" Jeg synkede dybt, et sekundt. "Der noget jeg bliver nød til at fortælle dig, men det er lidt pinligt for mig!" "Hvad er pinligt?" "Jo, ser du - du kan godt huske det inat, ikke?" "Jo, hvorfor skulle jeg ikke kunne det?" "Nåh, vi fik bare lidt for meget indenbords" "Ja, men jeg husker stadig det hele" "Godt!"
"Vil du fortælle mig det, du vil fortælle - eller?" "Tjo, det jo en af grundene til jeg kom" Hun sukkede kort. "Ser du, jeg var hos lægen igår" "Ja, hva så?" "Jeg fik taget en undersøgelse for kønssygdom" "Okay, hvordan gik det så?" "Du skal vide jeg gjorde det kun for at beskytte mig selv" "Forståeligt! hvordan gik det?" "Den var positiv, fik konstateret gonore :(" Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. "Siger du jeg har kønssygdom" "Njah, jeg synes hvertfald du skulle tage til lægen og blive undersøgt, for dit eget bedste. Jeg har kun været sammen med dig - så chancen for at jeg er blevet smittet, af dig er ret stor!" Hun flippede fuldstændig ud, smed med sine ting. Hun løb sin vej, råbte i baggrunden jeg skulle skride og aldrig opsøge hende igen! Jeg havde intet valg, tog hjem igen. Det der bekymrede mig mest, var om hun nogensinde ville tage til lægen. Jeg var hvertfald glad for jeg gjorde det. Hørte ikke fra hende, tænkte hun har droppet kontakten helt med mig.

Solstrålen

Da døren er vridet op, springer sønnen hurtigt ud af taxaen. Han løber tilbage til sin far i det stormende regnvejr. Mor råber. Råber galt efter ham, og siger kom tilbage, din far kan ikke forsørge dig. Han ignorer hende, forsætter med at løbe indtil han ankommer til Pelikanen. Han træder hurtigt ind, med sit våde tøj, kigger omkring - han finder sin far i et hjørne med Ise-Kaj. Han løber hen til sin far, fortæller ham straks han vil ikke miste sin far. Du må ikke forlade mig. Du må ikke lade mig blive forladt, lov mig det far. Far kigger på ham. Stryger sin hånd ned af kinden. Søn du har mit ord på jeg ikke forlader dig.  Han elsker sin dreng! Far drikker sin drink ud, så de kan komme hjem - de har meget at snakke om imorgen. Far smiler! Han drikker ud, tager sønnen i hånden og går hjem sammen. Det søndag morgen. Morgenen som alle andre dage, med tømmermænd og intet mad i hjemmet. Far har lidt småpenge på sig, sønnen løber ned i bageren køber 2 rundstykker, og en liter kakao. Da han kommer tilbage, er faren væk. Han finder et stykke papir på bordet, hvor faren har efterladt en besked. Han forstår ingenting! Hans krop krymper. Han prøver at læse brevet, men flere gange går han i stå. Han er i chok.

Kort præstation om mig selv.

En lille kort præstation af hvem jeg er, og hvordan min hverdag foregår.

Jeg er en ung fyr ved navn Thomas, er 23 år gammel. Er bosat i Kolding, hos min mor pt..
Til daglig studere jeg på Kolding HF & VUC, er igang med en 10 klasse, derefter skal jeg læse pædagog, som foregår på Seminariet. Uddannelsen tager i alt 3½ år, hvor man kommer i praktik ca. 70% af uddannelsen. Formålet med pratikken er, at du får noget erfaring indenfor de forskellige aldersklasser.
Her er der taler om vuggestuer, børnehaver, SFO'er og ungdomsklubber. Mit mål er måske at passe en autist, synes der ligger meget udfordring bag projektet, og da jeg elsker udfordring - er det lige mig!

Jeg bruger en del tid på træning, styrketræning, intervaller, løb og cykling - jeg har altid anset ens krop for et kunstværk. Du kan altid bygge på din krop, ligevel som du kan pille fra igen..

Dette var min kort præstation. Jeg gør mit bedste og så oftes som muligt vil jeg opdater min blog - så følg endelig med i mit spændende liv/projekt..