Gem et lille smil!

"Ehhh, Britta jeg har noget at fortælle dig, men det er lidt svært." "Mmm, hvad har du på hjertet - som du gerne vil fortælle mig." Hun så overrasket og en smule bleg ud. "Hvad vil du gerne fortælle mig" Jeg synkede dybt, et sekundt. "Der noget jeg bliver nød til at fortælle dig, men det er lidt pinligt for mig!" "Hvad er pinligt?" "Jo, ser du - du kan godt huske det inat, ikke?" "Jo, hvorfor skulle jeg ikke kunne det?" "Nåh, vi fik bare lidt for meget indenbords" "Ja, men jeg husker stadig det hele" "Godt!"
"Vil du fortælle mig det, du vil fortælle - eller?" "Tjo, det jo en af grundene til jeg kom" Hun sukkede kort. "Ser du, jeg var hos lægen igår" "Ja, hva så?" "Jeg fik taget en undersøgelse for kønssygdom" "Okay, hvordan gik det så?" "Du skal vide jeg gjorde det kun for at beskytte mig selv" "Forståeligt! hvordan gik det?" "Den var positiv, fik konstateret gonore :(" Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. "Siger du jeg har kønssygdom" "Njah, jeg synes hvertfald du skulle tage til lægen og blive undersøgt, for dit eget bedste. Jeg har kun været sammen med dig - så chancen for at jeg er blevet smittet, af dig er ret stor!" Hun flippede fuldstændig ud, smed med sine ting. Hun løb sin vej, råbte i baggrunden jeg skulle skride og aldrig opsøge hende igen! Jeg havde intet valg, tog hjem igen. Det der bekymrede mig mest, var om hun nogensinde ville tage til lægen. Jeg var hvertfald glad for jeg gjorde det. Hørte ikke fra hende, tænkte hun har droppet kontakten helt med mig.

Solstrålen

Da døren er vridet op, springer sønnen hurtigt ud af taxaen. Han løber tilbage til sin far i det stormende regnvejr. Mor råber. Råber galt efter ham, og siger kom tilbage, din far kan ikke forsørge dig. Han ignorer hende, forsætter med at løbe indtil han ankommer til Pelikanen. Han træder hurtigt ind, med sit våde tøj, kigger omkring - han finder sin far i et hjørne med Ise-Kaj. Han løber hen til sin far, fortæller ham straks han vil ikke miste sin far. Du må ikke forlade mig. Du må ikke lade mig blive forladt, lov mig det far. Far kigger på ham. Stryger sin hånd ned af kinden. Søn du har mit ord på jeg ikke forlader dig.  Han elsker sin dreng! Far drikker sin drink ud, så de kan komme hjem - de har meget at snakke om imorgen. Far smiler! Han drikker ud, tager sønnen i hånden og går hjem sammen. Det søndag morgen. Morgenen som alle andre dage, med tømmermænd og intet mad i hjemmet. Far har lidt småpenge på sig, sønnen løber ned i bageren køber 2 rundstykker, og en liter kakao. Da han kommer tilbage, er faren væk. Han finder et stykke papir på bordet, hvor faren har efterladt en besked. Han forstår ingenting! Hans krop krymper. Han prøver at læse brevet, men flere gange går han i stå. Han er i chok.

Kort præstation om mig selv.

En lille kort præstation af hvem jeg er, og hvordan min hverdag foregår.

Jeg er en ung fyr ved navn Thomas, er 23 år gammel. Er bosat i Kolding, hos min mor pt..
Til daglig studere jeg på Kolding HF & VUC, er igang med en 10 klasse, derefter skal jeg læse pædagog, som foregår på Seminariet. Uddannelsen tager i alt 3½ år, hvor man kommer i praktik ca. 70% af uddannelsen. Formålet med pratikken er, at du får noget erfaring indenfor de forskellige aldersklasser.
Her er der taler om vuggestuer, børnehaver, SFO'er og ungdomsklubber. Mit mål er måske at passe en autist, synes der ligger meget udfordring bag projektet, og da jeg elsker udfordring - er det lige mig!

Jeg bruger en del tid på træning, styrketræning, intervaller, løb og cykling - jeg har altid anset ens krop for et kunstværk. Du kan altid bygge på din krop, ligevel som du kan pille fra igen..

Dette var min kort præstation. Jeg gør mit bedste og så oftes som muligt vil jeg opdater min blog - så følg endelig med i mit spændende liv/projekt..